Piet Van Deurs og farvel til talking heads… næsten - Video som værktøj til videnformidling

Efter at have lavet nogle videoer gik det op for mig hvor låst min tilgang til videomediet egentlig var. Jeg var så formet af den traditionelle uddannelsestænkning, at jeg forsøgte at lægge de principper der gælder fra den undervisning jeg kender bedst – klasserumsundervisningen – ned over videomediet. Selvom platformen var skiftet ud fastholdte de videoer jeg havde lavet stadig et billede af vidensformidling som noget en underviser på en eller anden måde sætter i spil overfor andre. Denne tanke var så styrende, at jeg i arbejdet med videoer visualiserede mit indre billede af vidensformidling uden hensyntagen til de mange andre muligheder videomediet tilbyder. Altså de film vi havde lavet viste en underviser, der fortale noget. En situation, der ligeså godt kunne være set live gennem den studerendes øjne i et klasseværelse.

Det her er uden tvivl basisviden for enhver der arbejder fuldtids med visuelle medier, men for mig har det været lidt af en rejse at komme der til. Hvis vi virkelig skal have fuldt udbytte af videomediet er vi altså i højere grad nødt til at favne og integrere en visuel tankegang og de principper der gælder fra arbejdet med videoer og film.

En af mine gode kollegaer, Helle Mylund Jacobsen, har arbejdet en del med begrebet administrationsfaglighed og har forsøgt at beskrive hvad det er for en størrelse. I en af sine undersøgelser anlagde hun en antropologisk tilgang og observerede, som en flue på vægen, gennem en uges tid, hvad der skete i et administrativt miljø i et ministerium. Vi talte lidt om, at hendes oplevelser i denne undersøgelse måske ville være velegnede til at lave en lille video om og gik så i gang med arbejdet.

Ambitionen var denne gang at gå skridtet videre og delvist forlade ”talking head” setuppet og i højere grad forsøge at bruge flere af de muligheder videomediet indeholder. Du kan se vores eksperiment her:

On location og konkrete objekter

Administrationsfaglighed er måske ikke det mest tempofyldte og actionprægede emne at gribe fat i og i forbindelsen med arbejdet med videoen kom vi begge til at tænke på Piet Van Deurs historieprogrammer på DR fra firserne. Først grinede vi lidt over det, men når man dykkede ned i de programmer han lavede var der egentlig nogle simple greb, som vi med vores setup kunne benytte os af og som passede fint til Helles materiale. Et centralt element er en fortæller on location. I videoen præsenterer Helle sig som stående i orkanens øje. Hun er lige der, hvor det hun vil fortælle om udspiller sig – det kan godt være, at der ikke foregår så meget, men på en anden måde skærper det ens fokus som seer. Endelig gjorde vi et nummer ud af at vise de objekter, der blev snakket om. Videoen viser altså ikke kun Helle, der taler, men rummer også sekvenser, hvor objekter og et autentisk administrativt miljø filmes.

Jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet når jeg skriver om Piet Van Deurs som inspirationskilde til videoproduktion i 2014, men de teknisk ukomplicerede virkemidler har i hvert fald givet os nogle ekstra strenge at spille på og nogle første erfaringer med at forlade den rene talking head video.

I får lige en lille bid med manden selv: Piet Van Deurs i vinkælderen under Rosenborg.