Video som værktøj til vidensformidling – store krav til struktur og form på formidlingen

I et stykke tid har jeg eksperimenteret med at bruge video som et medie til at formidle faglige emner inden for mit arbejdsområde: Ledelse, forvaltning og administration.  Youtube, Ted Talks og lign. er jo ikke gået ubemærket forbi og jeg selv og flere af vores undervisere fik lyst til at se, hvad vi kunne med mediet.  

Formålet med arbejdet var at skabe nogle videoer, som kunne bruges ikke blot i en specifik undervisningskontekst, men som også fungerede for sig selv. Altså helt i linje med eksempelvis Ted Talks. Jeg vil i dette første indlæg tage hul på nogle af de refleksioner og erfaringer jeg har gjort mig i arbejdet med dette super spændende, men også ekstremt udfordrende medie.

Der er mange ting, som det kan være fristende at kaste sig over når man arbejder med et billedmedie, hvor man dagligt udsættes for topprofessionelle produktioner gennem diverse Hollywoodblockbustere og tv-produktioner i millionklassen – man kan i hvert fald sige, at man nemt kan få nogle urealistiske forventninger, hvis DR2 dokumentaren er sammenligningsgrundlaget. Hverken vores evner eller midler gav mulighed for det store setup og vi besluttede derfor at formulere nogle dogmeregler, der skulle holde os på sporet i arbejdet. Du kan se dogmeregler nederst i indlægget.

Den første video jeg fik lavet, var i et samarbejde med en af vores ph. d. Studerende No Emil Kampmann, som har arbejdet med tillidsbaseret ledelse. Du kan se videoen her:

Struktur og rød tråd

Det var interessant, at se hvor krævende processen med at tilpasse formidlingen var. Når det man siger foreviges på videomediet, står alle de små talefejl, tænkepauser, manglende konsistens i struktur og rød tråd pludselig utroligt klart frem. No er en glimrende formidler, men de ting der fungerer i en samtale, fungerer ikke nødvendigvis på videomediet.  Arbejdet med at stykke 3.21 minutters video sammen tog vel omtrent 3 -4 timer fordelt over tre gange, selvom No er en ekspert på området og havde en tydelig ide om, hvad han ville sige. Selvom vi ikke arbejdede med et fuldstændigt fast manuskript krævede formidlingen stadig, at vi hele tiden var et skridt foran og at No hele tiden havde overblik over hvad han ville sige som det næste og samtidig havde en stærk bevidsthed om den struktur/røde tråd vi ville have på formidlingen. Øvelse, øvelse og atter øvelse var vejen frem.

Billedsprog og eksempler

En ambition med videoen var, at den skulle kunne ses af personer, der ikke umiddelbart havde indsigt i området. Vi var derfor nødt til at arbejde intenst med hvordan No formulerede sig. Som alle fagområder er ledelse også fyldt med fagtermer og referencer til forskellige teorier, som vi ikke kunne tage for givet, at seeren havde kendskab til. Alle fagtermer skulle derfor luges ud og erstattes med almindelige ord uden at videoen blev opfattet som overfladisk og usaglig. Løsningen blev at bruge en case, som No var faldet over i sit arbejde med området. Vi afprøvede forskellige tilgange, men casen fungerede klart bedst. Den helt konkrete historie fungerede godt i forhold til at formidle den helt centrale dynamik i den problemstilling vi ville formidle og samtidig undgik vi et uhensigtsmæssigt akademisk sprog.  En case er nok ikke løsningen hver gang, men når man kan trække på en historie, som udspiller sig inden for en virkelighed, som alle umiddelbart kan koble sig på, frigøres der som seer et overskud til at forstå det som videoen gerne vil formidle.

Hmm… Jeg ved ikke om jeg vil betegne videoen som vellykket, men vi fik i hvert fald taget hul på brugen af videomediet. Mit næste indlæg vil fortsætte med flere af de erfaringer jeg har gjort mig med det videre arbejde. Byd gerne ind, hvis I har nogle erfaringer eller kommentarer.

Dogmeregler:

• formidlingen skal være tilpasset video-mediet
• indholdet skal være fagligt velfunderet
• formidlingen skal kunne ses og forstås af et bredere publikum
• maks. længde er 6 minutter
• indholdet skal turde, ville og gøre noget
• videoen skal være tilgængelig gratis
• fokus er på indhold og formidlingskraft ikke på produktion og indpakning

I skal ikke snydes for denne her. Et fantastisk eksempel på, hvordan en simpel historie kan illustrere en kompliceret problemstilling - også på videomediet.

"Justice:What is the right thing to do? The moral side of murder" Harvard University, Michael J. Sandel.